Om os

Idéen

Idéen opstod da  jeg foreslog min gode veninde, at vi skulle leje en båd til sommer og sejle rundt i Middelhavet. Vi sad på soldækket  af den husbåd vi havde lejet, med et glas vin i hånden og solen bagende ned . Det tog hende ikke mange sekunders betænkningstid at committe sig til idéen og med det samme var vi i gang med planlægningen. Og så skal vi… Bare sidde på en lækker øde strand med fødderne i vand, en rom og Cola i hånden, omgivet af gode venner… Det må sgu da være meningen med livet… 

Undervejs i planlægningen, gik det op for os at vi ikke havde nok i vores egen vennekreds, der kunne være interesseret i et sådant eventyr. Så  efter lidt overvejelse, besluttede vi at tage en chance og slå turen op på Facebook. En beslutning vi absolut ikke fortrød.

Vi besluttede fra start i projektet, at vi ikke ville lave en detaljeret turplanlægning, hvor vi præcis vidste hvor vi skulle sejle fra/til. I stedet ville vi lade det være op til crewet at beslutte i fællesskab og så i øvrigt, i så vid udstrækning som muligt, lade vinden bestemme hvor vi sejler hen.

Turen skulle være en øhop tur med blandede korte og længere sejladser og det var vigtigt at vi søgte bugt hvor vi kunne ligge anker og ligge lidt for os selv, frem for at gå i havn hver aften og ligge side om side med en masse andre turister.

“Fællesskab, afbræk fra civilissationen, Azurblåt vand

og drømme om frihed”

En anden vigtig ting var at miljøet på båden skulle fungere som et kollektiv og at alle skulle deltage på lige vilkår. I praksis betød det at alle deltog i alle opgaver såsom turplanlægningen, madlavning, rengøring, sejlads, udgifter osv. Et princip vi har holdt fast i.

Første tur var en kæmpe succes, også selv om stort set ingen af besætningen kendte hinanden i forvejen. Jeg besluttede derfor at lave en tilsvarende tur igen i 2017.

Interessen var meget større end ventet og efter kun 3 dage, var båden fyldt op og jeg måtte sige nej til rigtig mange.

Det var her idéen opstod til at gøre det lidt mere organiseret og få lavet en hjemmeside. På den måde kan jeg på lettere vis fortælle om Tortuga Sailing og forhåbentlig også kunne imødekomme alle de mange spørgsmål , der opstår i forbindelse med en sådan tur.

Se billeder fra de tidligere ture: https://www.instagram.com/tortugasailing/

 

Tortuga Sailing er et 100% privat initiativ uden nogle kommercielle interesser.

Logo transp.

Tortuga Sailing

Kontakt

Telefon: 20272250 Email: info@tortugasailing.dk