Togt 2019

Tyrkiet

Der er ikke flere ledige køjer på togt 2019, men skriv allerede nu til os, hvis du vil kontaktes vedr. togt 2020.

I år går turen til spændende Tyrkiet, i området omkring Fethiye.

Tyrkiet er en spændende og alsidig sejlerdestination med rigtig meget at byde. Bl.a. blåt, klart vand, små uberørte ankerbugte, hvor vi kan få lov at ligge for os selv, en fantastisk gæstfrihed og en indbydende natur med bjergene der strækker sig helt ned i vandkanten. Derudover er Tyrkiet relativt billig at rejse, sammenlignet med mange af de andre populære sejlerdestinationer i Middelhavet.


Vi sejler i den sydlige del af Tyrkiet langs fastlandskysten og besøger undervejs nogle af de små øer og ubeboede bugte undervejs. Her ligger vi os et par dage for svaj og nyder livet med at snorkle, Paddleboarde, læse en god bog og meget mere. Derudover skal vi selvfølgelig ud og udforske det fantastiske landskab, Tyrkiet har at byde på. Det kan både ske ved vandreture med rygsæk, rideture igennem landskabet, leje af knallerter eller ATV’er eller hvad vi ellers kan finde på. Og mon ikke vi også skal se om vi kan finde en lille strand, hvor vi kan sidde og hygge med et bål, fællessang og paraplydrinks. 

Periode:

Uge 27-28.
Ikke flere ledige køjer

Pris

Pris: 6950kr. (Bådleje).
Derudover er der udgifter til fællesskabet. De består af mad, diesel, havnepenge, udflugter m.v.
Det er svært at sætte et præcist beløb på fællesskabets udgifter, da det afhænger fuldstændig af hvem der er afsted og hvad vi har lyst til. Erfaringer fra tidligere ture er dog at vi ender et sted mellem 1000-2500kr. udover selve bådlejen.

Du skal, ud over ovenstående, selv sørge for transport til og fra Fethiye. Det er muligt at rejse sammen med de andre gaster og det plejer at være rigtig hyggeligt. Dette plejer vi at koordinere på vores interne Facebook side. Skipper er også altid behjælpelig med råd og erfaringer. 

Lidt mere om sejlads i Tyrkiet

Tyrkiet kan beskrives som en stor halvø –med Sortehavet mod nord, det Ægæiske Hav mod vest og Middelhavet mod syd. Tyrkiet er uløseligt forbundet med havet og landets sejladshistorie løber over tusinder af år. Den tidligste kultur i nutidens Tyrkiet begyndte så langt tilbage som 6000 B.C. I dag er kysterne i dette område nogle af de mindst overfyldte i Middelhavet –men samtidig nogle af de smukkeste. En sejlerferie lader dig besøge afsondrede vige langs Hisarönü-Golfen, mellem Bozburun og Datca-halvøerne og inkluderer muligheden for en afstikker til Grækenlands Dodekanesiske Øer i den østlige udkant af det Ægæiske Hav. En sejlerferie ved Marmaris, Göcek og Fethiye er en perfekt mulighed for at sejle i et uberørt og beskyttet farvand, omgivet af smukke uspolerede omgivelser, der ser ud som de gjorde for tusindvis af år siden.

Logo transp.

Lars Petersen

Kontakt

Telefon: 20272250 Email: info@tortugasailing.dk