Aktiviteter

Sejlads

Alle der sejler med Tortuga Sailing, kommer til at deltage i alt vedrørende sejlads af båden. 

Det vil sige at du kommer til at sætte sejl, lære om grundlæggende sejltrim (hvordan sejlene skal stå i forhold til vinden), stå ved roret og hvad der ellers hører med til sejladsen.

Ønsker du derudover mere viden om sejltrim, søvejsregler, navigation m.v. vil  skipper rigtig gerne lære fra sig. Her er det blot at vise nysgerrighed og evt. gøre skipper opmærksom på det. Særligt hvis du skal bruge konkrete færdigheder f.eks. i forbindelse med erhvervelse af  duelighedsbevis.

Der er altid to på rorvagt ad gangen. Disse to hjælper hinanden, både med det praktiske og sejltekniske. Derudover vil skipper eller anden sejlkyndig være til stede og vejlede indtil rorgængerne er så trygge, at de selv kan passe pladsen sammen.

Snorkling

Vi snorkler så tit muligheden byder sig og hvis det ønskes af crewet, forsøger vi at finde steder der er særligt egnede til snorkling.

Der er ikke snorkeludstyr ombord, så det anbefales uanset erfaring at medbringe dette. Skipper lærer gerne fra sig og som regel er der også andre ombord, der har snorkel eller/og dykkererfaring, man altid kan trække på.

Vandreture

Vandreture er en fed måde at udforske landet på, og nogle gange også den eneste måde at komme rundt på nogle af de små øer vi ligger til ved. Vi hiker ofte og forsøger gerne at komme lidt i højderne, hvis der er en indbydende og udfordrende top.

Adventure

Vi lejer cykler, knallerter, ATV’er eller måske et par biler og tager på ture på land.

Hvis vi er flere der har lyst til lidt mere adventure, vil vi prøve at finde ud af det  undervejs. Det kan være canyoing, white water kayak, rafting, bungee jump, paragliding, ziplines, treetop climbing, dykning og meget mere. 

Alt er tilladt.

Logo transp.

Tortuga Sailing

Kontakt

Telefon: 20272250 Email: info@tortugasailing.dk